7. februar 2009

Lyt til artiklen

HVÆSERNE MENER
VI ZVEDER ALLEREDE

Camilla Boesen,

3.z, Blålys Gymnasium:

Halloooo! Hvad er det lige, ham der Bertel Haarder har gang i? Nu vil han have, at vi gymnazieelever zkal zvede i idrætztimerne!

Zig mig, følger undervizningzminizteren zlet ikke med? Ved han ikke, at nogle af oz er nødt til at zykle i zkole flere gange om ugen, når vi ikke kan låne vorez morz bil? Og har han nogenzinde tænkt på, hvor meget vi zveder, når vi er på Crazy Daizy, og når vi danzer zalza til gallafezterne? Og tror han måzke ikke, det er herrevarmt at gå i Conzul Zolzenter og tage tre gange powerzol flere gange om ugen?

Jeg zynz ærlig talt, at ham der Bertel H. zku’ ta’ og pudze zine briller og finde ud af, hvor meget vi zveder, og måzke zku’ han ozze lige tænke på, at vi rent faktizk er gymnazieelever og ikke gymnaztikelever!

Vi er her lizzom for at blive klogere!

TOGKATASTROFE


J. Dresling, formand, Brønshøj Modeljernbane Klub:

Nyheden om, at Märklin-fabrikken står foran en konkurs, er blevet modtaget med forfærdelse af alle danske modeljernbaneentusiaster. Selv må jeg se i øjnene, at en planlagt udbygning af min østrigske bjergbane fra 17 til 24 elektriske skiftespor næppe kan realiseres, såfremt Märklin indstiller leverancerne. Dette vil betyde, at togene fortsat skal krydse med hinanden på de enkeltsporede strækninger i papmachébjergene, hvilket vil medføre store forsinkelser.

På længere sigt er der også risiko for, at jeg ikke kan skaffe nye hjul til de spisevogne, som har været ude af drift, siden min nevø sidste år fik lov at lege med bjergbanen.

I en tid, hvor politikerne taler så varmt om den kollektive trafik, synes jeg ærlig talt, det ville være på sin plads, hvis den tyske forbundsregering eller EU trådte til med en hjælpepakke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her