13. februar 2009

Lyt til artiklen

LYNKRIGSINTERVIEW


Sergent H.M.A.K. Jensen, er det ikke for dumt, at du og en række af dine kolleger i Afghanistan bruger jeres egne penge på at købe dyrt udstyr?

»Helt ærligt, jeg har ligesom ikke lyst til at gå rundt herude på slagmarken og ligne en pose lort, vel? Jeg er også sikker på, at talebanerne har større respekt for os, hvis de kan se, at vi har gjort lidt ud af os selv og ikke bare kommer anstigende med vores håndgranater i den første og bedste granattaske, vi kan finde, men rent faktisk har investeret i et dyrt mærke i en lækker kvalitet«.



Joehh, men.

»Nej, undskyld jeg afbryder, men hvor har du købt de solbriller? De er da bare for fede. Hvordan tror du, de vil se ud sammen med min hjelm?«.

NAVNENYT
Charles Darwin fyldte i går 200 år.

Darwin blev født i England i en meget gammel slægt, der kan føres helt tilbage til chimpanserne. Som 50-årig udgav han sit hovedværk om arternes oprindelse. En af teorierne var, at kun de bedst egnede overlever – en teori, han forsvarede, lige indtil han selv døde.

I anledning af fødselsdagen har Darwins efterkommere inviteret til et større abegilde.

FINANSNYDT

En ny analyse fra Jyske Bank viser, at unge par i uopsigelige job, der bor i en lejlighed til 2.400 kroner om måneden inkl. varme, el og kabel-tv, og som kører i en benzinøkonomisk bil, bliver finanskrisens vindere, mens midaldrende ægtepar, der sidder med meget store forbrugslån i et dyrt hus med afdragsfrie lån, høje varmeregninger, en dyr bil og udsigten til en snarlig fyring, er væsentligt mere udsat.

»Mange er sikkert overrasket over, at det hænger sådan sammen, men vores analyse afslører, at det ikke desto mindre er tilfældet«, siger senioranalytiker Frede Frodelund fra Jyske Bank.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her