NYT OM KENDTE

Lyt til artiklen

NYT OM KENDTE

v/ Carina von Hörensagen Tennisbaben Caroline Wozniacki, 19 sæsoner, er vildt forelsket i sin spanske kollega Fernando Tabasco, 25 sæsoner. Da hun for nylig deltog i en amerikansk turnering, overværede hun således kampen mellem Tabasco og Roger Federer fra tilskuerpladserne, og et par dage forinden var de to blevet fotograferet sammen til en fest, hvilket alt sammen må tages som bevis på, at amorinerne blomstrer lystigt mellem den blonde danske tennisvulkan og den fyrige ketsjerlatino. It-millionæren Erik Damgaard ligger ikke på den lade side, imens hans hustru, bordelbaben Anni Fønsby, sidder varetægtsfængslet i Odense. Forleden blev den mandlige halvdel af Plastikparret således set i en intim situation med en brunette på Taarbæk Havn, hvor de med ganske få meter imellem sig spiste hver sin is. Krokusbaben Puk Elgaard fik sig en alvorlig forskrækkelse, da hun forleden aflagde besøg hos de kendtes tandlæge: »Han fjernede en fyldning og satte en ny i, så jeg måtte bedøves to gange. Det var en skrækkelig oplevelse, som jeg føler mig forpligtet til at fortælle om, så folk kan se, at vi, som laver haveprogrammer i tv, i virkeligheden er helt almindelige mennesker med helt almindelige tænder«, skal Puk Elgaard have sagt. Jens Rohde, EU-kandidat og tidligere radiorod, har giftet sig med bygningskonstruktør Katrine Fusager. »Jens har en lille revne bagi, når han bøjer sig ned for at samle noget op, men ellers har jeg ikke fundet nogen K2’ere eller K3’ere på ham«, skal Katrine Fusager have sagt og tilføjet; »Vi har endnu ikke fundet ud af, om vi skal slå os ned i Bruskcelles eller Stressbourg, så det bliver nok noget med at rejse frem og tilbage«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her