SPØRG JØNKE
Kære Jønke
Jeg har hørt, at Hells Angels skulle være racister, og at det er derfor, I har startet bandekrigen. Kan det virkelig være rigtigt?
Steffen Boesen, Fulby Hestehave
Kære Steffen
Bestemt ikke. Vi ser tværtimod os selv som en humanitær organisation, der gør alt, hvad der står i vores magt, for at lære perkerne at opføre sig ordentligt, så de kan blive en del af det danske samfund. Det er jo bare sådan med nogle af de små 'nydanskere', at de ikke altid hører efter, hvad man siger til dem, og derfor kan det være nødvendigt at affyre nogle skud i ny og næ for at påkalde sig deres opmærksomhed.
Det skal ikke forstås sådan, at Hells Angels render rundt og skyder efter folk. Men vi kan jo ikke tage ansvaret for, hvad enkelte medlemmer af vores ungdomsorganisation finder på at lave i deres fritid.
Venligst Jønke
VOGTERNES RÅD INDRØMMER FEJL
Vogternes Råd har nu afsluttet sin undersøgelse af, om valget i Iran gik rigtigt til:
»Vi fandt faktisk enkelte uregelmæssigheder. For eksempel var der flere vælgere, der undlod at tage skoene af, før de gik ind i stemmeboksen«, siger en talsvogter og tilføjer:
»Mange vælgere har endvidere afleveret stemmesedler med tepletter eller et kryds ud for den forkerte kandidat, og disse stemmesedler er nu blevet erklæret ugyldige. Desuden har vi bedt om at få en liste over alle dem, der ikke tog skoene af. De vil få amputeret benene en af de nærmeste dage, så de ikke glemmer at stille skoene til næste valg«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























