LYNINTERVIEW

Lyt til artiklen

Tøger Zeitungsfaden, nu er fogedretten kommet med sin afgørelse i sagen om Thomas Rucksacks bog, ’En jæger gik at jage’ ... »Ja, og jeg er glad for, at retten er enig med mig i, at der ikke er nogen grund til at nedlægge fogedforbud imod bogen«. Jamen, retten siger jo, at den nok ville have nedlagt fogedforbud, hvis du ikke allerede havde trykt bogen! »Jo, men i den kendelse ligger jo implicit, at retten anerkender Politikens ret til at udgive bogen i offentlighedens interesse!«. Dét står der da ikke noget om i kendelsen! »Det synes jeg nu nok, der gør, hvis du læser det, der står mellem linjerne. Desuden er det jo et rent hypotetisk spørgsmål, hvilken afgørelse retten ville være kommet til, hvis vi ikke havde udgivet bogen. At retten så vælger at forholde sig til dette hypotetiske spørgsmål, er i sig selv bemærkelsesværdigt, og det kunne jo tyde på, at dommeren ikke har helt den samme indsigt i juraens mange facetter, som eksempelvis jeg har«. Jamen, så siger vi tak for interviewet! »I er velkomne! Min mund står altid åben!«. SIDSTE!!! De konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, indrømmer nu, at burkasagen kan have haft indflydelse på partiets dårlige meningsmålinger: »Jeg tror såmænd ikke, det er selve forslaget om et burkaforbud, der har skadet os. Men der skete desværre det uheldige, at medierne begyndte at interessere sig for sagen, og hvis ikke det var sket, havde vi næppe fået så megen omtale af vores forslag, og så havde vores image ikke lidt nogen skade«, siger hun. FODFJEL & MNAGLERHvæsernes Redaktør skriger: Vi skrev i går, at der var mange pinger til bordtennisspilleren Michael Mazes sejrsreception. Der skulle naturligvis have stået pingponger. Vi klebager.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her