Ats står til søsKaptajn Brodsø, hvad er det, man kan høre i det fjerne? »Det er bare Afrikas horn«. Nej, det lyder som stemmer. »Nåh, så er det de somaliske pirater, som lige har opgivet at borde os. De råber »wuwadinga toffifee«. Det betyder noget i retning af »av for helvede, de har sat pigtråd på rælingen««. Kan man forhindre pirateri med pigtråd? »Ja, heldigvis. Så slipper vi nemlig for at sejle med plakater af skibsrederen, hr. Møller, hejst op i masten. De er lige så effektive, men man får så forfærdelig onde drømme«. DÅBSNYDTProgrammet for transmissionen fra prinsedåben i Møgtønder i morgen på DR 1:16.00: Dåbsstudiet åbner. 16.15: En numeroklog forklarer, hvorfor prinsen får navnet Sesammm Boogaloo WD-40 Cyprez Svup Pferdgarten. 16.30: Fragtmanden kommer med Hendes Kongelige Røghed D. Margrethes hat. 17.15: Gæsterne går ind i kirken til tonerne af Prins Joachims livristpryglerpolka. 17.30: Dåbshandlingen v/ biskop Kai Normann Andersen. OBS: Et trådløst termometer i døbefonten gør det muligt for seerne at følge vandtemperaturen nederst på skærmen. Temperaturen bringes i samarbejde med Kop & Kande Møgtønder. 19.00: Gallamiddag. 21.24: Prins Henrik tisser i hækken. 23.59: Festfyrværkeri.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























