VOR TENNISQUIZ, FORKERTE TV-SIGNALER, ZØRGELIG BIOGRAFTUR, SVAR PÅ TENNISQUIZ

Lyt til artiklen

VOR TENNISQUIZ
Hvad sagde Caroline Wozniacki til Vera Svonareva efter sejren i Doha?

Se svaret nederst i organet

HVÆSERNE MENER

FORKERTE TV-SIGNALER Karen Dynemose,lektor i nordisk filantropi, P.H. Lampes Allé 35, 2. sal lidt tv., 2100 København Ø: En stor tak til Politiken for at sætte fokus på problemet med de mange højtuddannede, der i morgen mister deres tv-signal, fordi vi hverken har fladskærme eller kabel-tv. Skiftet til digitale tv-signaler er blot endnu ét af talrige eksempler på, hvordan den borgerlige regering på det skammeligste svigter kulturlivet i Danmark. Først gik det ud over de eksperimenterende dukketeatre, siden fik egnsteatrene et hak – og nu skal den del af befolkningen, der foretrækker DR 2's Temalørdag om børneslaveri i Sierra Leone frem for DR 1's genudsendelser af ’Hammerslag’, altså straffes for at have en anden smag end den, der dikteres af laveste fællesnævner. Vi kan ikke være det bekendt.

ZØRGELIG BIOGRAFTUR Camilla Boesen, 3. z,Blålys Gymnasium: Okay, var zå lige inde at ze den nye Michael Jackzon-film her forleden. Og hvad zker der zå lige for Camilla her? Jo, jeg begynder zeføli at ztortude ned i mine popcorn, zom bliver herrebløde. Og dem, der zidder bagved begynder at tyzze på mig! Hallooo!!! Zom om det er min zkyld, at Michael Jackzon døde og aldrig fik lov til at opleve zit zidzte zhow. Det er bare zå herrezørgeligt. »Ja, men du behøver vel ikke at græde zå højt, at vi andre ikke kan høre muzikken!«. Nej, og du behøver vel ikke at zidde og znakke til mig, når jeg prøver at konzentrere mig om filmen, åndzbolle! SVAR PÅ TENNISQUIZ »Tak for krampen!«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her