NY FORSKNING, S-TOGSNYDT

Lyt til artiklen

NY FORSKNING: TV-SEERE TROR PÅ HVAD SOM HELST En undersøgelse fra det hollandske Institut for Internationale Tv-studier viser, at den nye high definition-teknik er overflødig: »Hvis blot man fortæller tv-seerne, at deres billede er skarpt, tror de på det,« fortæller medieforsker Lidwien van der Kindergarten. »Vi placerede to grupper seere foran et gammelt sort-hvidt fjernsyn og bildte den ene gruppe ind, at de sad og kiggede på et topmoderne HD-tv. Bagefter bad vi de to grupper fortælle om deres oplevelse, og mens den første gruppe syntes, at skærmbilledet virkede trist, mente placebogruppen, at fjernsynet havde nogle helt fantastiske billeder med meget klare farver«. Begge grupper af forsøgspersoner var dog enige om, at der burde have været flere småkager på bordet, mens de deltog i undersøgelsen: »Konklusionen må være, at tv-seere generelt ikke er for skarpe, samt at småkager er en vigtigere del af fjernsynsoplevelsen, end man skulle tro«, siger Lidwien van der Kindergarten. S-TOGSNYDTVi har modtaget denne pressede meddelelse fra BaneDanmark: I forbindelse med præsentationen af den nye Nørreport Station har flere spurgt, om der ikke også skal ske noget på perronerne nede under jorden. Og vi er glade for at kunne sige, at det skal der naturligvis. Såfremt der er penge tilbage efter opførelsen af de monumentale stationsbygninger i glas, er det tanken at udskifte nogle af lysstofrørene på perronerne, så passagererne kan se, hvor de går. Det er endvidere planen at vaske en del af gangarealet, ligesom vi vil bestræbe os på at fjerne urinlugten på særligt udsatte steder. Måske vil vi også udskifte et par af de knækkede fliser. Så vi tør godt love S-togskunderne, at der er noget at se frem til.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her