MILJØNYT

Lyt til artiklen

MILJØNYT Flere delegerede til klimatopmødet klager nu over de kaotiske forhold ved indgangen: »Jeg blev officielt inviteret til COP15 for flere måneder siden. Alligevel skal jeg stå her og fryse i flere timer for at komme ind. Det er simpelt hen for dårligt. Jeg har ikke haft det så koldt, siden jeg blev modtaget på Labours partikongres i Brighton tidligere på året«, fortæller G. Brown (billedet), der kommer fra England. En gruppeaktivister medbragte i går egne liggeunderlag for at kunne sidde komfortabelt, hvis de skulle blive tilbageholdt af politiet foran Bella Center.BEDRE SERVICE TIL KLIMAAKTIVISTER Politiet udvidede i går sin service over for de tilrejsende klimaaktivister: »De unge mennesker så temmelig forfrosne ud, så vi bød dem på en omgang knippelsuppe, da de nåede frem til Bella Center, og det er mit indtryk, at de var glade for at få varmet rygstykkerne lidt«, siger overchefpolitiinspektør Per Larsen. Også transporten af de mange tilbageholdte er blevet væsentligt forbedret i ugens løb, tilføjer han: »Vi har indgået en aftale med Movia, så busrute 1A ekstraordinært stopper ved klimafængslet på Retortvej. Samtidig har vi udstyret vore folk med en ordentlig stak 2-zoners klippekort, så de tilbageholdte hurtigt kan komme med bussen og dermed slippe for at sidde på asfalten«. SIDSTE!!! Vor modarbejder i Italien rapporterer, at modstanden imod ministerpræsident Silvio Corrupzioni er voksende. Senest har han også fået kirken imod sig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her