KLIMANYT

Lyt til artiklen

KLIMANYT En række nye, klimavenlige transportmidler blev i går præsenteret på et symposium i Hopenhagen: Climate Wheel Et CO2-neutralt alternativ til bilen. Man sætter sig op på en slags sæde i midten - i fagsproget kaldet en sadel. Man griber så fat i de to håndtag og træder i de såkaldte pedaler, hvorved man bevæger sig frem. Det kræver lige lidt tilvænning, men når først man har lært at holde balancen, er det meget let, oplyser opfinderne. COP15-roller En meget enkel måde at transportere sig rundt på. Især egnet til bynære områder, lufthavnsbygninger og legepladser. Bruger ikke benzin og skal ikke lades op. Det meget lave tyngdepunkt sikrer stor manøvredygtighed. Beregninger fra Greenpeace viser, at det fortsat vil være koldt i Grønland, hvis alle nordeuropæiske mænd i alderen 47-83 år benytter COP15-roller til og fra arbejde. Copenhagen Climate Shoe Fremtidens fodtøj. I stedet for de traditionelle såler er skoene forsynet med hjul, hvilket vil revolutionere hele måden, vi bevæger os rundt på. Climate Shoe Foundation, som har støttet udviklingen af de miljørigtige sko, oplyser, at kejserpingvinen og den indiske gabefrø er sikret mod at uddø, hvis alle sandaler fra år 2011 erstattes af Copenhagen Climate Shoe i vinterhalvåret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her