FRANKS DAGBOGFrank Jensen skriver. I dag havde jeg min første rådhusdag. Det var rigtig, rigtig spændende, og jeg mødte mange nye kammerater. De taler alle sammen københavnsk, men de er nu flinke nok alligevel. I starten var jeg lidt bange, fordi de andre fortalte om hende dér Ritt, der styrede det hele og mobbede de andre. Men hun var her slet ikke, og hun kommer aldrig mere tilbage, for jeg har nemlig fået hendes plads. Da vi alle sammen havde sagt, hvad vi hed, fik vi pandekager. Der var to til hver, men ham, der hedder Klaus Bondam, spiste mindst seks. Og sådan er det altid med ham, sagde de andre, så han bliver nok ikke en af mine bedste kammerater. DAGENS UDSAGN Allah er stor, men Burj Dubai hører nu heller ikke til blandt de mindste (818 meter). Sheik Mohammed Bin Rashid Al Magt,De Forbenede Arabiske MinareterHVÆSERNE MENERErnst Eskildsen, Greve Jeg synes, det er en rigtig god idé, at Københavns Lufthavn vil opstille skannere, så man kan se, hvordan flypassagererne ser ud inde under tøjet. For at bakke op om projektet har jeg da også allerede meddelt lufthavnen, at jeg gerne vil arbejde som frivillig med skanning af de kvindelige passagerer. Og skulle det blive nødvendigt at kropsvisitere dem, giver jeg også gerne en hånd med. Man har jo hørt så meget om brystbomber og om terrorister, der skjuler farlige ting i deres underbukser, og her er det vigtigt, at vi alle gør en indsats. DAGENS ORD Du skal elske din bedste som dig selv, ellers er vi alvorligt på skideren, når vi har brugt barnets første sygedag. Far og mor
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























