Indenrigs- og socialminister Karen Ellewoman valgte i går at offentliggøre de vigtigste konklusioner, som forskere fra Institut for Tværkulturelle Tekstilstudier ved Københavns Universitet er nået frem til i deres rapport til regeringens burkaudvalg: •»Vores vurdering er, at der findes mellem 100 og 200 kvinder i Danmark, der bærer burka eller niqab. Det reelle tal kan dog være væsentligt højere, da hver burka eller niqab sagtens kan indeholde flere kvinder«. •»Der er oftest tale om yngre kvinder, som traditionelt har svært ved at finde en vej ud af burkaen«. •»Burkaer og niqaber vaskes generelt ved 40 grader, hvilket er i strid med dansk praksis, idet Statens Husholdningsråd anbefaler 60 graders kulørtvask til heldækkende overtøj«. •»Burkaens isoleringsevne er begrænset, hvorfor man må formode, at de fleste burkabrugere har en trøje på indenunder for ikke at komme til at fryse i vinterhalvåret«. •»Ved optællingen af burkabærere i Danmark er der ikke taget højde for, at mange muslimske mænd tænder på at gå rundt i deres koners burkaer«.
MUSIKNYT Vor musikmodarbejder oplyser, at ’Anden’ har fået rap af anmelderne.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























