SPØRG OM MUSLIMERv/ pastor J. Langhalmballe Kære Langhalmballe, Jeg har for nylig hørt, at alle muslimske piger bliver slået ihjel af deres fædre og voldtaget af deres onkler. Kan det virkelig passe? Jonna Abildgaard, Holsted Kære Jonna, Ja, det er rigtigt nok. Men jeg ville nu være forsigtig med at formulere det på dén måde, for der er jo ingen grund til at støde andre mennesker. For eksempel ved jeg af erfaring, at Pia Kjærsgaard ikke bryder sig om at høre den slags udtalelser. Venligst, LanghalmballeDAGENS BRANDTALEAf Tine Afviger-Huggenberger Kammerater! Længe nok har vi fundet os i udbytternes skalten og valten med penge, der tilhører os! Gang på gang har vi hørt på deres løfter om ligeløn og ordentlige pensionsforhold! Men det var tomme løfter, kammerater! Derfor er det på tide, at vi står sammen og kræver min ret, som jeg og min advokat har opgjort til et sted mellem 6 og 8 millioner kroner! NØDHJÆLPSNYDT God morgen, mine damer og herrer, og velkommen om bord på denne Boeing 707 fra Scientology Airways med nødhjælp til Haiti. Mit navn er L. Ron Hubbard – jeg er Deres kaptajn på denne flyvning og i det hele taget.
Min andenpilot i dag er John Travolta, som vil flyve os til Port-au-Prince, hvor vi forventer at ankomme, når hele det internationale pressekorps er forsamlet i lufthavnen. Så snart vi er nået op i flyvehøjde, vil vores purser, Tom Cruise, komme rundt og servere små, positive historier om os og fjerne eventuelle traumer, som De måtte lide af.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























