0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

POLITIHUND FÅR TRØJE

ATS
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rollo Svendsen – rustet til vintervejret.

Landbetjent A. Svendsen og hans hund Rollo er nu klar til at påtage sig opgaver i den strenge kulde.

»Rollo er blevet meget kuldskær på sine gamle dage. I samme øjeblik temperaturen når ned under nul grader, klaprer hans tænder noget så gudsjammerligt, så man dårligt kan forstå, hvad man selv tænker. Derfor så jeg ingen anden udvej end at få fru Thomsen fra Garnøglen til at strikke en vintertrøje til ham. Fru Thomsen har en af de her nymodens strikkemaskiner, som strikker næsten lige så hurtigt, som man kan nå at drikke fire kopper kaffe. Så her forleden tog vi ned til fru Thomsen og kiggede lidt på de forskellige mønstre. Vi blev enige om, at trøjen bare skulle være sort, og at der skulle stå POLITI på rygstykket med store hvide bogstaver«.

»Og det gik da også meget fint i starten, fru Thomsen er godt nok ferm med sådan en maskine, men da hun var næsten færdig, kunne jeg godt se, at hendes gravhund, der hedder Gunhild efter fru Thomsens afdøde moster i Klim, var blevet jaloux på Rollo, fordi fru Thomsen gav ham så megen opmærksomhed. Og i et splitsekund – jeg når kun lige at registrere det – løber Gunhild hen og griber fat i garnet med det resultat, at hele den fine trøje til Rollo, som fru Thomsen næsten havde strikket færdig, bliver trevlet op, imens den lille bandit til Gunhild render rundt i stuen med garnet, så både møbler og fru Thomsen bliver viklet ind i det«.

»Det var et farligt mas at få fru Thomsen viklet ud igen, men det værste var, at Rollos trøje var ødelagt. Til alt held havde fru Thomsen fået en trøje i overskud, fra da hun tidligere på året strikkede firmatrøjer til de ansatte hos Homo-købmanden, og den tilbød hun, at vi kunne få gratis. Sådan et tilbud siger man jo ikke nej til i tider, hvor politiet igen mangler penge, så jeg sagde ja uden at spørge Rollo først. Og jeg tror såmænd ikke, at forbryderne lægger mærke til, at der står HOMO på ryggen«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu