Kenneth Plummer, er det rigtigt, at Christoffer Guldbrandsen har sine oplysninger om lækagen i Selvforsvarsministeriet fra en af jeres medarbejdere? »Ja, det er korrekt. Og det er meget beklageligt, for det er i strid med DR’s retningslinjer at optage interview på bånd. Og det bliver bestemt ikke bedre, når man videregiver oplysninger, som kan være i offentlighedens interesse. Jeg ved ikke, hvad den pågældende medarbejder har tænkt på«. SEXNYDT Sex og Samfund mener, at folkeskolen bør forbedre seksualundervisningen. »Bl.a. er elevernes viden om onani ikke tilfredsstillende«, siger en talsmand for Sex og Samfund, Viggo med Rullekraven. I ØVRIGT MENER JEG at den samlede Tea Party-bevægelse burde inviteres til te hos Vladimir Putin. B. Obama, Washington at det burde forbydes at hælde lim i maden. Vi risikerer jo, at den sætter sig fast i ganen. Meta Krabbenhøft, København NordværstLYNINTERVIEW IIHvordan går det egentlig, Lars Løkke Rasmussen? »Jeg må indrømme, at lige for øjeblikket er det op ad bakke, men vi gør, hvad vi kan, for at det snart vil gå ned ad bakke igen«. SKATTENYT Skatteminister Kristian Jensen vil ikke som de tyske myndigheder købe en cd med navnene på skattesvindlere. »Vi syntes, cd’en var alt for dyr. Også selv om vi fik den tilbudt uden moms, hvis vi ikke skulle have en kvittering«, siger Kristian Jensen.
ATS er Politikens daglige satirespalte.



























