ØJENVIDNEHvem? Journalister. Hvad? Finansminister Claus Kronhjort Frederiksen holder pressemøde om regeringens konvergensplan. Hvor? Finansmysteriet. REGERINGENS 10 SELVMÅL 1) Danmark skal være blandt de 10 nærigste lande i verden. 2) Regeringens forventninger til det danske arbejdsmarked skal være blandt de 10 højeste i verden. •3) Danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden til at skrive dansk stil. •4) Mindst ét dansk universitet skal have en af Europas bedste fredagsbarer. •5) Danmark skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man hurtigst bliver gammel. •6) Danmark skal være et grønt samfund, undtagen om vinteren. •7) Danmark skal være bedst til at skabe lige muligheder for de velstillede. •8) Danmark skal være blandt de mest indvandrerfrie lande i Europa. •9) Danskerne skal være et af verdens mest tillidsfulde folk. Ellers får de med os at bestille. •10) Danmark skal være blandt de 90 bedste nationer ved vinter-OL senest i 2030. LYNINTERVIEWApotekerformand Niels Kristensen, hvad siger du til, at Konkurrenceforstyrrelsen kritiserer dig og dine kolleger for jeres langsomme betjening af kunderne? »Det kan jeg svare på i løbet af 10-15 minutter. Hvis du lige vil tage plads i en af stolene derovre, så bliver dit nummer råbt op, når jeg er klar med en udtalelse!«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























