OPERAEN I DAG

Lyt til artiklen

OPERAEN I DAG

I sin ensomme fængselscelle sidder lurendrejeren Klaus og synger ’Der Bondefanger bin ich ja’ og tænker tilbage på, hvordan han mistede alt i et forsøg på at narre en masse penge fra byens pengeudlånere. Netop som han er færdig, strømmer pengeudlånerne ind i fængslet, imens Fangekoret synger ’Kreditorernes indtogsmarch’. Pengeudlånerne har hørt, at Klaus har opbygget en ny formue, og den vil de gerne have fat i, men lurendrejeren forsikrer dem om, at der ikke er noget at komme efter. ’No Tengo Dinero’, synger han (kan dét her være rigtigt? red. ), inden pengeudlånerne samles og forenes i sangen ’O, Welche Verlust’. PIZZERIAEJER: JA, MAD ER KUNST! Indehaveren af Pizza Palace i Kregme, Ümerfar Glükbök, erklærer sig nu enig med professor Erik Steffensen, som mener, at mad er en selvstændig kunstart, som bør nyde offentlig støtte: »Tag nu bare sådan en ret som vores nummer 62, deep pan pizza med cervelatpølse, ananas, champignon, rejer og brun sovs. Den slags madoplevelser kan du simpelthen ikke få andre steder. Okay, nogle vil måske mene, at det ikke er den store kunst at lave nummer 62, men dét er det til gengæld at få nogen til at købe den«, siger Ümerfar Glükbök, der nu ser frem til at høre nærmere fra Statens Kunstfond. FJEL & MNAGLERHvæsernes Redaktør skriger: Det var ikke helt korrekt, da vi i går skrev, at kommunaldirektøren i Hillerød var blevet sendt hjem. Først skulle han nemlig lige inden om Parken, hvor han var inviteret til middag og koncert af kommunens it-leverandør. Vi klebager, og det gør byrådet i Hillerød vist også.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her