HOLD VINDER FODBOLDKAMP En klub, der netop har fyret sin træner, vandt forleden en fodboldkamp. »Det var en utrolig lettelse at vinde kampen«, sagde en af klubbens spillere. Ifølge en fodboldekspert er det ikke usædvanligt, at et hold begynder at vinde kampe, efter at træneren er blevet fyret: »Men der findes nu også eksempler på hold, der er blevet ved med at tabe«, tilføjer fodboldeksperten. Ny træner: »Godt, at vi vandt fodboldkamp« Side 10 Fans trækker dødstrusler tilbage, efter at deres hold vandt fodboldkamp Side 11 Hold, der vandt fodboldkamp, modtaget på rådhuset Side 12-13 Taktisk analyse: Fodboldhold kan vinde flere kampe, hvis det bliver ved med at spille godt og score flere mål end modstanderne Side 14 NYE SPØRGSMÅL EFTER TALENTSHOWNyt fra Dolketinget –Denne uges skriftlige spørgsmål til ministreneBenny Engelbrecht (S): »Hvad vil kulturministeren gøre for at forhindre gentagelser af den skandale, tv-seerne blev vidner til i lørdags, da Tine måtte nøjes med andenpladsen i ’X Factor’-finalen, fordi Remee havde valgt at lade hende synge et Céline Dion-nummer, som slet ikke var hendes stil?«. Helge Engelbrecht (S): »Hvilke tiltag vil socialministeren iværksætte med henblik på at hjælpe Jesper og Tine igennem den kommende svære tid, efter at det mislykkedes for dem at vinde ’X Factor’?«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























