OBS

Lyt til artiklen

Sådan begrænser du dit husholdningsaffald – miljøminister Karen Skraldemann informerer: •Undgå at smide mad ud, blot fordi den er gammel. Et fordærvet hvidkålshoved egner sig for eksempel fortrinligt som fodbold, og et stykke overskydende kødrand kan anvendes som dekorativ bogstøtte i reolen. •Genanvend din emballage. Brugte pizzabakker er for eksempel ideelle til opbevaring af det 12-personers spisestel med fiskemotiver, som din mor forærede dig, da hun gik til porcelænsmaling i 1967. •Spis røde pølser mindst en gang om ugen. På den måde hjælper du Danmark af med en masse slagteriaffald, som ellers ville være havnet i naturen. •Server altid kartofler med skrald. LYNINTERVIEWHr. Europapalavermentsformand, De har modtaget 1,2 millioner underskrifter fra borgere, som er utilfredse med, at palavermentet bruger en blinkende formue på at flytte frem og tilbage en gang om måneden. Hvad vil De stille op med alle de underskrifter? »Foreløbig har vi bestilt en ekstra flyttebil, så vi kan tage underskrifterne med os til Bruskcelles i næste måned. Jeg vil tro, at vi derefter tager dem med tilbage til Stressbourg måneden efter, og så må vi tage den derfra«. SIDSTE: LENE ESPERSEN PÅ TJENESTEREJSE! Det bliver udenrigsminister Lene Espersen, der sammen med D. Margrethe skal repræsentere Danmark ved den polske præsidents begravelse: »Jeg har måttet aflyse en længe planlagt weekendtur til Lalandia med min mand og mine børn, men sådan er vilkårene, når man er udenrigsminister. Pligten må gå forud for familielivet«, siger Lene Espersen. Hun deltager i begravelsen i stedet for statsminister Lars Løkke Rasmussen, som har meldt afbud, fordi hans datter skulle deltage i et vigtigt ponyridestævne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her