CYKELNYT

Lyt til artiklen

CYKELNYTTilEjvinds Cykelværksted,Smøgen 3, 2. baggård tv.2500 Valby Arbejdstilsynet har ved besøg d.d. konstateret, at der er dårlig luft i Deres cykelslanger, hvilket på længere sigt kan føre til alvorlige lungeinfektioner hos Deres ansatte. Vi har ligeledes konstateret, at der i Deres cykeludsalg forefindes en del bagagebærere, som kan give alvorlige skader, herunder brud, hvis man får fingrene i klemme. Vi skal derfor bede Dem om snarest at etablere et udsugningsanlæg til cykelslangerne, jf. EU’s miljøstandarder, samt opsætte advarselsskilte og alarmer i nærheden af de udstillede bagagebærere. De omtalte forbedringer skal være iværksat senest torsdag i sidste uge. Venligst, ArbejdstilsynetUDENKRIGSK Detaljer, der tyder på, at attentatet mod det danske VM-hold var dårligt forberedt: •De omtalte terrorplaner bestod af nogle notater bag på en serviet, som terroristen netop havde tørret sig om munden med, da han blev anholdt umiddelbart efter at have indtaget sin frokostfalafel på Bagdad Café. •Der blev ikke fundet nogen martyrvideo, hvor terroristen råber slagord som »Allah er stor!«, »Forbandet være Muhammedavisen Jyllands-Komposten!« og »Død over Dennis Rommedahl!«. •Terroristen havde ikke anskaffet sig en klaphat, så han kunne blande sig med de danske roligans, som formentlig ville have anet uråd, hvis han var dukket op til deres fadølsaften med den traditionelle arabiske marokkopude på hovedet. •Aktionen var ikke godkendt af al-Qaeda, fordi terroristen havde ledt forgæves efter Osama bin Ladens nummer i Telefonbogen for Tora Bora & Omegn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her