KUN I ATS: DET VILLE DF

Lyt til artiklen

KUN I ATS: DET VILLE DF Krav, som Dansk Folkedragtsparti ikke fik opfyldt: •Ekstra miljøafgift på hummus. •Søskenderabat i daginstitutioner skal maks. gælde for to søskende. Dog kan der gives rabat for tre og fire søskende, såfremt disse spiser svinekød. •Den årlige brugerafgift på køretøjer af mærket BMW skal fordobles (ministerbiler dog undtaget). •Boligsikring skal ikke gives, hvis der bor flere end fire mennesker i lejligheden, og denne ligger i Mjølnerparken, Gellerupparken, Vollsmose eller på Indre Nørrebro. •Gratis tolkebistand ydes kun, når myndighederne har behov for at orientere asylsøgere om, hvordan de hurtigst kommer ud af landet. I en kommentar til kravene siger Pia Kjærsgaard: »Det var ærgerligt, at vi ikke kunne få de sidste ting med i genopretningspakken, for vi befinder os i en situation, hvor alle danskere skal hjælpe til med at forbedre økonomien. Det gælder ikke mindst de danskere, som er udlændinge«. HAITIANERE STADIG I KENDISCHOKAf Stéphanie Surprise,Port-au-Prince Haitis befolkning er endnu ikke kommet sig her fire måneder efter den store naturkatastrofe, hvor landet blev oversvømmet af kendisser. »Mine børn har stadig mareridt om den morgen, da Julio Iglesias stod i ruinerne af naboens hus og sang ’Por el amor de una mujer’«, fortæller Maurice fra Port-au-Prince. »Der gik flere uger, før vi kunne komme i gang med at bygge vores hjem op igen, for vi blev hele tiden afbrudt. Så kom Sean Penn slæbende med en sæk ris, så kom Susan Sarandon forbi med en ladning slikkepinde, og så kom Lady Gaga for at forhøre sig om børnenes psykiske tilstand. Der var et farligt rend. Da vi endelig troede, at vi kunne få arbejdsro, kom Brad Pitt og Angelina Jolie for at blive fotograferet sammen med os, og det tog hele dagen, fordi de skulle vente på det helt rigtige lys«. På det seneste er strømmen af kendisser dog taget lidt af. Til gengæld må Maurice og andre forældre i kvarteret nu holde deres børn inden døre, fordi der går rygter om, at Madonna er i byen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her