HVÆSERNE MENERTAK FOR HVALTARMENE!Pens. agronom Erling Brokkendorf, Tværvej 13, Vrissenbjerg: Hvor er det dog pragtfuldt, at hovedstaden nu lægger sin klamme hånd på den strandede hval fra Vejle. Det manglede sandelig også bare. Ganske vist var det hvalens eget ønske, at den skulle ende i Vejle, ellers var den vel ikke svømmet dertil, men det lader landets sande magthavere alias den københavnske embedsstand sig naturligvis ikke anfægte af, for man kan selvfølgelig ikke overlade et så vigtigt klenodie som en død finhval til jyderne, herovre kan vi allerhøjest få lov til at tage os af de små fisk. Næh, lad os endelig få kørt dyret til København, hvor det kan blive installeret på et fint, arkitekttegnet museum med panoramavinduer og natbelysning, som vi jyder allernådigst kan få lov til at besøge mod at betale et fyrsteligt beløb i entré, selv om vi allerede har finansieret hele hytten over skattebilletten, ligesom vi kan få lov til at betale en formue i benzin- og broafgifter og efterfølgende aflevere en svimlende sum i parkeringsafgifter for at tage over og kigge på en død fisk, som rettelig tilhører os. Til gengæld kan vi glæde os over, at vi fik lov til at beholde hvalens rådne indvolde, som man ikke ønskede at tage med til København – formentlig af frygt for, at stanken skulle genere hovedstadsbefolkningens åh så fine næser, der foretrækker duften fra dyre parfumer, caffelatter og årgangsvine. Hvor er vi glade for denne gestus. Det er næsten alt for meget, at man tør betro os enfoldige jyder disse mange kilometer hvaltarme, især når man tænker på den beskedne rolle, vi har haft herovre med at kæmpe for hvalens overlevelse og efterfølgende trække den op på land og partere den, imens ’eksperterne’ i København har siddet på flæsket og udtalt sig i øst og vest om kadaverets røgt og pleje. Hvem sagde retfærdighed?