LYNINTERVIEW

Lyt til artiklen

LYNINTERVIEWMiljøminister Karen Elletræ, hvorfor lever regeringen ikke op til sit løfte om at fordoble Danmarks skovareal? »Fordi træerne ikke vokser ind i himlen«. VM-SEJR GIVER FORNYET HÅB Flere økonomer peger nu på, at Spaniens VM-sejr kan give landet en økonomisk saltvandsindsprøjtning. ATS har i den anledning spurgt tilfældige danskere, hvad sejren har betydet for deres relationer til Spanien. Gurli Pludremose, Nødudgangen 3, gulvet tv., Hvidovre: Vi har altid købt danske tomater om sommeren, men nu vil vi da overveje at købe spanske i stedet for. Hvis det spanske landshold spiser dem, må de jo kunne et eller andet. Oskar Simonsen, Vægtvogternes Kvarter 8, 2. række midtfor, Albertslund: Jeg plejer at løbe i Vestskoven, men nu vil jeg da bestemt overveje at deltage i tyreløbet i Pamplona i stedet. Esther Klemmensen, Kødkrogen 198, Vangede: I vores familie går ferieturen hvert år til Hastalavista del Mareridt på den spanske solkyst. Det gør den også i år, men det kan bestemt ikke afvises, at vi ville have valgt et andet sted, hvis Spanien havde tabt til Holland. DYRENYT Den tyske blæksprutte Paul er ifølge ejerne stadig så lykkelig for, at den kunne forudsige de fleste resultater under VM, at den endnu ikke har fået alle armene ned. LYNINTERVIEWTidl. Søren Brigade, hvem er det, der netop har fået job som rådgiver i Udenrigsministeriet? »Far her«. SIDSTE! Amagerbankens ledelse håbede i går ved redaktionens slutning stadig på at finde en Reeningsmand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her