NYT OM KENDTE
v/ Carina von Hörensagen
Komiker og gestaltterapeut Finn Nørbygaard, 68 somre, var blandt de kendte danskere, der ikke fik vand i kælderen under sidste uges skybrud:
»Jeg er virkelig taknemmelig over, at jeg slap, for jeg havde en hel stak vittigheder liggende dernede, og de kunne ikke tåle at blive mere vandede«, skal han have sagt. Kyllingen fra Tølløse, alias cykelrytteren Michael Rasmussen, 34 somre, heraf 9 i Italien og lige så mange i Mexico, skal være med i den nye sæson af ’Vild med dans’. »Jeg er glad for, at det lykkedes TV 2 at få fat i mig, selv om ingen rigtig vidste, hvor jeg var henne«, siger Kyllingen, som især glæder sig til at danse ’Den toppede høne’. Grevinde Alexandra af Svanemøllevej undgik under sidste uges modeshow at tale med sin tidligere veninde, snedronningen Rigmor Zobel, 40 somre og 176 baner.
»Jeg ved ikke, hvem den pågældende er, men det var meget ubehageligt, da hun flere gange forsøgte at antaste mig«, skal grevinden af Svanemøllevej have sagt. UDKANTSNYDT
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























