HVEM VANDT DUELLEN?

Lyt til artiklen

HVEM VANDT DUELLEN?

Kommentatorernes dom

Michael Kristiansen, politisk kommentator, ’Klogesen & Kristiansen’:
»Jeg synes alt i alt, at Lars Løkke klarede sig bedst, selv om det måske ikke var så smart, at han halvvejs inde i debatten spurgte: ’Er vi ikke snart færdige? Jeg skal til forældremøde!’«.

Helle Pip, politisk kommentator, B.T.:
»Duellen gav ikke noget klart svar på, hvem der bliver Danmarks næste statsminister. Faktisk gav den ikke klare svar på noget som helst, så det vil jeg heller ikke gøre«.

Kurt Thyboe, boksekommentator:
»Det mindede meget om Foreman mod Ali i 1974 – ’The Rumble in the Jungle’, you know! Ligesom George Foreman fik Helle Thorning sat nogle gode stød ind, men hun blottede sig også et par gange, og det skal man passe på med over for en gammel, rutineret champ som Lars Løkke. Der var en hovedvej ind til dén kæbe«.

Henrik Byager, ekspertkommentator i alting:
»Helle Thorning virkede gennem hele debatten klart højere end Lars Løkke, og det er jo ikke særlig klogt, hvis man gerne vil tale den lille mands sag«.

Sidney Lee, kendiskommentator:
»Jeg har jo mødt ham Løkke-duden engang, og jeg sagde til ham, at han ville virke lidt mere street, hvis han tog bandana på, når han var på tv. Jeg tilbød ham endda at låne ét af mine, men han sagde nej tak, og det tror jeg sgu, han fortryder i dag«.

LYNINTERVIEW

Fhv. Jakob Axel Nielsen, er det virkelig rigtigt, at du ikke kan huske den dér rapport om de private sygehuse fra dengang du var sundhedsminister?
»Sundhedsminister, siger du? Nej, der ringer desværre ikke nogen klokker! Hvornår skulle jeg have været dét?«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her