LYNINTERVIEW

Lyt til artiklen

LYNINTERVIEWGeskæftigelsesminister Inger Støjsender, hvorfor skal det være slut med førtidspension til personer under 40 år, hvis de nu har et handikap, der gør dem uegnede til at arbejde? »Fordi det er bedst for dem selv. Der er for eksempel ingen grund til, at folk, der lider af flatulens, skal sidde derhjemme og fise den af. De har godt af at blive luftet. Jeg synes også, at personer, der har mistet arme eller ben, skal have hænderne op af lommen«. Men hvad med alle dem med psykiske problemer, som har svært ved at indordne sig på en normal arbejdsplads? »Det vil jeg altså godt sætte et stort spørgsmålstegn ved. For eksempel mener jeg, at skizofrene burde være i stand til at passe to job«. FLYVAGTER SKAL VÆRE STILLE Regeringen vil nu tillade bevæbnede vagter på fly mellem USA og Danmark. »Det er dog ikke noget, passagererne kommer til at mærke, medmindre de opholder sig for længe på toilettet eller tager flere peanuts, end de er berettiget til«, siger en talsmand for Confidential Airlines og tilføjer: »På businessclass bliver der naturligvis taget ekstra hensyn til passagererne, idet flyvagternes pistoler her vil være forsynet med lyddæmper«. KOMMUNALCHEF: PAPIR ER TRÆLS En kommunaldirektør, der ønsker at være anonym, bekræfter over for ATS, at de ansatte i landets kommuner bruger alt for meget tid på papirarbejde: »Det kan jeg godt skrive under på! Men inden jeg gør det, skal jeg jo først skrive et brev på min computer og printe det ud. Og når jeg så har skrevet under på det, skal jeg skanne det ind i computeren igen med underskriften på, så der kan nok godt gå et par dage!«. BREAKING NEWS Miljøminister Karen Ellewoman oplyser, at gifttransporten fra Australien til Nyborg er stillet i bero, indtil der er helt styr på sikkerhedsforanstaltningerne: »Vi kan simpelthen ikke sætte transporten i gang, før det nødvendige beredskab er på plads i Miljøministeriets presseafdeling. Vi risikerer jo bare, at jeg kommer til at fremstå som en katastrofe«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her