UDKANTSPARTI KLAR MED PROGRAM
Det nye parti Fælleslistens program, der skal forbedre forholdene for Udkantsdanmark:
•Det skal indføres forbud mod U-vendinger for krager.
•Kørsel med trailer skal udløse dobbelt befordringsfradrag.
•Lars Tyndskids mark skal erklæres bevaringsværdig.
•København skal flyttes til Mors.
•Bonderøven skal være statsminister.
I en kommentar fra partiformanden Leif Kæphøj hedder det bl.a.: »Vi satser meget på at komme i Folketinget, for jeg har aldrig været i København«.
LYNINTERVIEW
Ole Sohn, Søren Espersen vil have dig til at undskylde, at du har været kommunist.
»Ja, men jeg vil gerne understrege, at jeg i dag hverken kan støtte Sovjetunionen eller DDR. I øvrigt har min kone nået den alder, hvor det er slut med at have kommunister i lysthuset«.
ANNONCE
Thai Tours – ferier, du ikke kan komme hjem fra.
MADANMELDER IKKE OVERRASKET Vor madanmelder oplyser, at han ikke er spor overrasket over, at Noma blev valgt til verdens bedste restaurant. »Der er i disse år megen fokus på skandinavisk mad, og i den sammenhæng havde de andre ikke en nordisk chance«, siger han og tilføjer: »Høhø«. LJEF & MNAGREL
Hvæsernes redaktør skriger:
Vi skrev i går, at Brian Mikkelsen nu er imod privatisering. Det er ikke helt korrekt, oplyser ministeren, idet han gerne vil sælge ud af sine principper.
Vi klebager fjelen.
ATS er Politikens daglige satirespalte.



























