ANNONCEVil du kunne folde hænderne 10 gange hver dag… som 71-årig? Det skal fremtidens præster, hvis Lars Løkke afskaffer efterlønnen. LOBAG OM DF’S VALGSANG Overvejelserne, der gik forud for Dansk Folkedragtspartis valg af valgsang: -Pia Kjærsgaard krævede, at den skulle synges i en skinger tone. -Jesper Langhalmballe ville gerne have, at det blev en stille sang, så den ikke forstyrrede hans middagssøvn. -Peter Skaarup, Kristian Truesen Dahl m.fl. forlangte, at det under ingen omstændigheder måtte blive en sang fra de varme lande. -Morten Messerschmidt ønskede en festlig melodi, som alle kunne synge med på og foreslog ’Deutschland, Deutschland über alles’. Det blev dog forkastet af gruppen, som også endte med at kassere tekstforslaget »Jeg har set en rigtig muselmand, og han spiste al min kage og drak min saftevand«, fordi det ikke passede med versefødderne. LYNINTERVIEWHenriette Kjær, vil de konservastive virkelig gå til valg på et løfte om flere skattelettelser, selv om Venstre nægter at være med til det? »Ja, for når Venstre får tænkt grundigt over sagen, er jeg da helt sikker på, at de mener det samme som os!«. Både Lars Løkke og Claus Kronhjort siger ellers, at de allerede har tænkt over det, og at svaret er nej! »Nå, siger de det? Det har jeg godt nok ikke hørt. Men jeg har nu også befundet mig på en anden planet i det sidste års tid, og tv-modtagelsen er ikke så god deroppe. Jeg skal for resten være tilbage inden aften, så jeg bliver desværre nødt til at smutte nu!«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.





























