KGL. NYT Navne, som kronprinseparret overvejer at give de royale tvillinger: -Sussi og Leo. -Lars og Pia (efter landets nuværende regentpar). -Minnie og Mickey. -Ingahild Thorhildur Dagmar Sheila Lizzie Kirstine og Christian Ferdinand Charles William Crocodile Dundee. SPROGNYTSprogprofessor J. Nordmand Jørgensen: Haj-haj! Jeg vil bare lige sige, at jeg synes, det er någet onderligt någet, at man kun må stave ordene på én bestemt måde. For egsembel har det altid ondret mig, at man mopper de unge, når de siger ’bedte’ i stedet for ’bad’. Der er der behov for at endre den dansge ratskrivning, så også de orbindle kan være med. NY LYTTER IGENNEMGod dag, Jørn Hjorting, og tillykke med fødselsdagen! »Tusind tak! Hvor i landet ringer I så fra?«. Fra Rådhuspladsen! »Det er da et rart sted! Så er vi inde midt i København, ikke sandt?«. Jo, men nu er det jo os, der stiller spørgsmålene. Vi kan forstå, at du fylder rundt? »Ja, jeg bliver 80!«. Det er jo et lige tal! »Ja, og det betyder, at I skal stille mig et let spørgsmål!«. Det kommer her: Hvad fik du i fødselsdagsgave? »Jeg fik tre clockradioer!«. »Nå, jamen de er da også rare at have!«. Ja, men jeg havde desværre 1.347 af dem i forvejen. »Åh, det var ærgerligt! Men vi når desværre ikke at sludre mere, for nu skal vi give plads til de seneste vittigheder!«.BREAKING NEWS Stine Bosse oplyser, at hun har nedjusteret forventningerne til sin fremtidige karriere.
ATS er Politikens daglige satirespalte.



























