HELLE SKRIVER

Lyt til artiklen

HELLE SKRIVER Kære Powerbook! Nu bliver jeg snart statsminister! Vi har i den suicidaldemokratiske ledelse analyseret os frem til, at når Lars Løkke optræder på tv hele tiden og har indrykket store valgannoncer i aviserne, skyldes det, at han har tænkt sig at udskrive valg snart. Så nu gælder det om at være klar! Villy og jeg har da også allerede taget hul på valgkampen. Forleden var vi i Svendborg for at svare på spørgsmål fra læserne af Fyns Amts Avis, som kunne ringe ind mellem 13.45 og 14.15, og det var der rigtig mange, der gjorde. Således modtog vi 11 klager fra abonnenter, der ikke havde fået deres avis, og talte med 7 læsere, der ville sætte komfurer, kaninbure, karlekammerskabe og andre brugte ting til salg. Det blev dog også til en politisk snak med den 87-årige Asta Thomsen, som klagede over den ensidige kost på Vester Skerninge Hvilehjem, hvor der serveres blomkålssuppe både mandag og torsdag. Villy svarede hende, at han personligt har besøgt et halvt hundrede plejehjem, hvor beboerne klagede over det samme, og at en S-SF-regering som noget af det første vil sørge for, at de ældres kost bliver mere varieret. Det blev Asta meget glad for at høre, og hun lovede at stemme på os, hvis vi ville lade være med at genopstille Viggo Kampmann, for ham kunne hun ikke fordrage. Også på tv er der fuld gang i valgkampen. For nylig var Claus Hjort Frederiksen utrolig uforskammet over for Ole Sohn i en debat på TV 2 News, men heldigvis har Ole lagt en plan for, hvordan vi undgår den slags, når vi kommer til magten. Vi gør bare ligesom Oles gamle ven Erich, der aldrig skændtes med oppositionen. Når han havde noget at sige, kaldte han blot folk sammen og holdt en meget lang tale for dem, og det fungerede rigtig godt. Han blev i hvert fald aldrig afbrudt af andet end klapsalver.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her