LYNINTERVIEWSikkerhedschef Michael Gjørup, hvorfor er det så vigtigt for Kriminalforsorgen at isolere rockere, der sladrer om andre bandemedlemmer? »Fordi deres medindsatte synes, det lyder forfærdeligt, når de synger«. ÆLDRE SKAL HAVE HÆNDERNE OP AF LOMMEN Så er regeringen klar med et bud på, hvordan ældre medborgere kan gøre gavn på arbejdsmarkedet. »I en situation hvor landet igen er ramt af vintervejr, er det kun rimeligt, at de gamle tager del i snerydningen i stedet for at sidde derhjemme og fise den af«, siger geskæftigelsesminister Inger Støjsender. I ØVRIGT MENER JEG at maveregionsformand Bent Hansens undskyldning for at betale privathospitalerne overpris for fedmeoperationer er for tynd. Henrik Tüchsen, RandersBREAKING NEWS TV 2 News bekræftede i går, at stationen vil skrue ned for tomgangshistorier, hvor en reporter står foran en kendt politikers hus og fortæller, at der ikke er nogen hjemme. »Vi vil skrue ned for tomgangshistorier, hvor en reporter står foran en kendt politikers hus og fortæller, at der ikke er nogen hjemme«, siger kanalchef Mikkel Hertz og tilføjer: »For der er jo ingen grund til at lade en reporter stå foran en kendt politikers hus, når der ikke er nogen hjemme. Det er bare en tomgangshistorie, og den slags vil vi skrue ned for«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.



























