ØJENVIDNEHvem? Lars Løkke Rasmussen og Lars Barfoed Hvad? Gennemgår regeringens politiske resultater Hvor? Christiansborg PALÆSTINENSERNYT Mulige grunde til, at de statsløse palæstinenseres sager er blevet glemt af systemet: -En kontorchef i Integrationsministeriet har brugt sagerne til at understøtte et bord, der vippede. -De er blevet brugt som sjove hagesmække til ministeriets julefrokost. -Ministeriets arkivar kunne ikke finde ud af, hvilken stat de skulle arkiveres under, og besluttede i stedet at lægge dem i betjentstuens kasse med glemte sager. -De er blevet spist af Bertel Haarder under et raserianfald i hans tid som integrationsminister. HVÆSERNE MENER Jeg læste forleden i min avis, at skatteminister Trolex Lund Poulsen vil eksportere det danske skattesystem til Afrika. Det er da den bedste idé, han har fået meget længe. Og hvis han selv tager med, kan det jo dårligt blive bedre. Franz Mortensen, SelvfølgeNYT OM NAVNE 70 I DAG, eller måske i går, i morgen eller i overmorgen: Kim Jong Very-ill, stor leder, Mordkorea. Kim Jong Very-ill har gennem årene slået flere verdensrekorder i blandt andet 1.500-meter løb, kuglestød, hammerkast og stangspring, ligesom han efter sigende har bygget hele Mordkoreas vejnet med sine bare næver. Han fejrer sin fødselsdag i stilhed med en mindre parade i Pyongyang, hvor kun de allernærmeste 250 kampvogne og militærkøretøjer samt 17 delinger fra Den Store Leders 12. armé er inviteret.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























