ATS FINANS

Lyt til artiklen

ATS FINANSv/ senioranalytikerTroels Halholm, Assentoft & Nærmeste Omegns Sparekasse: Det var en bedrøvet koncernchef Ditlev Engel, der i går måtte meddele, at Vestas fyrer 3.000 ansatte: »Det er en meget trist dag. Vi vidste godt, at det ville blive lidt tyndt med ordrerne på store vindmøller, men vi havde store forhåbninger til vores prototype med muslingeskaller til opstilling i private haver. Desværre har den økonomiske krise betydet, at mange husejere har valgt at nøjes med havenisser og plastikstorke, og derfor må vi desværre lukke vore fabrikker i Skagen, Viborg, Rudkøbing og Nakskov«, sagde Ditlev Engel. Lollands Kommune oplyser, at Nakskov vil blive afviklet i løbet af det kommende år. UDENKRIGSK En højtstående officer bekræftede i går over for ATS, at Selvforsvarskommandoen har kendt til forlydender om tortur i Irak siden 2004: »Det har pint os længe«, siger han. LEKSIGALT Ghettoplan, se under blokpolitik. DAGENS DIGTTil blæksprutten Paul, som i går afgik ved døden i sit akvarium. Farvel, Paul. Du forudsagde resultaterne ved VM i fodbold. Men din egen død kom åbenbart bag på dig. Så nu har du nok fået alle armene ned.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her