NY TRAKTORDEMO UNDERVEJS

Lyt til artiklen

En haveejer gør klar til protest.NY TRAKTORDEMO UNDERVEJS København ventes at blive invaderet af op mod 500 havetraktorer, når danske haveejere i dag kører til hovedstaden for at protestere imod miljøafgiften på Roundup og de stigende priser på rododendron og azalea. »Vi kan ikke længere stiltiende se på, at ukrudtet breder sig i vore haver. Situationen er så alvorlig, at en hel kultur risikerer at forsvinde«, siger Bent Møgelmose fra Furesøkvarterets Grundejerforening, hvis medlemmer bidrager til optoget med 35 havetraktorer, 17 terrassevarmere og 10 Webergriller. BREAKING NEWS Myndighederne vil i dag gøre et sidste desperat forsøg på at forhindre Anders Samuelsen i at nedsmelte. Redningsaktionen kommer efter en uge, hvor Samuelsen er eksploderet flere gange, hvilket har skabt stor utryghed i hans nærmeste omgivelser. Så vidt ATS erfarer, er det planen at hælde vand ned over Anders Samuelsen fra en helikopter for at køle den overophedede partileder af. Det er dog langtfra sikkert, at metoden virker, fordi lederen af Liberablende Alliance hele tiden farer rundt og leder efter journalister, han kan tænde af på. I ØVRIGT MENER JEG at der skal mange kokke til at fordærve maden, men kun en enkelt michelinmand til at volde kokken fordærv. R. Kofoed, Restaurant Geranium

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her