ØJENVIDNE
Hvem? Premierminister David Cameron
Hvad? Er som mange andre briter kommet med på Sarah Lund-trenden, efter at ’Forbrydelsen’ er blevet et hit på BBC.
Hvor? Downing Street, London.
KNUT BLIVER MINDET OVERALT
Af vor dyremodarbejder, Helle Bjørn
Hele verden sørger over tabet af den kun 4-årige isbjørn Knut, der forleden døde i Berlin Zoo under tragiske omstændigheder.
»Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre med mit liv. Det er bare så forfærdeligt«, siger en af de tusinder af Knutfans, der har taget opstilling foran den grotte, hvor Knut tidligere har tryllebundet publikum med sin charme og – trods sin stjernestatus – helt ukrukkede optræden.
Mens de sørgende fylder Berlins gader med blomster, buketter og levende lys, er søgelyset nu rettet mod Knuts livlæge, dr. Hackenbush, som beskyldes for at have medicineret Knut forkert. Lægen er under massiv politibeskyttelse for at forhindre den rasende folkemængde i at lynche ham, og der tales om at give ham en ny identitet, hvis det viser sig, at han er skyld i dødsfaldet.
Samtidig arbejder Berlins bystyre på højtryk for at planlægge Knuts statsbegravelse, ligesom der tales om at bygge et Knut-monument på Potsdamer Platz og gøre dødsdagen til national mindedag.
Dødsfaldet har også sat gang i den politiske debat, og et af de første resultater er, at den tyske forbundskansler, Angela Merkel, vil forhøje en række bjørnefamilieydelser.
DØDSFALD
Skuesbællerinden Elizabeth Taylor er død. Hun efterlader sig en Conrad, en Michael, en Eddie, en John, en Larry og to Oscars.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























