KURZUZ I ANGZT?Camilla Boezen, 3. z,Blålyz Gymnazium: Min mor har lige læzt i avizen om zådan nogle ekzamenzangztkurzer, zom gymnazierne er begyndt at tilbyde derez elever! Hallooo! Camilla her behøver altzå ikke at gå på kurzuz i ekzamenzangzt! Det har jeg nemlig i forvejen! Det er lizzom derfor, jeg bliver ved med at gå 3. g om, ikke? Jeg mizter zimpelthen konzentrationen fuldztændigt, når jeg zkal konzenterere mig i zå lang tid! Det er ogzå tit nogle ånzzvage zpørgzmål, de ztiller! Min hiztorielærer har godt nok zagt til mig: »Måzke ville det hjælpe, hviz du prøvede at læze lidt inden ekzamen, Camilla!«. Zom om! Og hvornår zkulle Camilla for rezten få tid til at læze, når hun ogzå zkal pazze zit arbejde i Zticks & Zuzhi og gå til fezter og til fitnezz og i zolzenter hver dag for at blive brun, inden bikinizæzonen ztarter? Hvad zkulle jeg zå zige, når jeg kom ud på ztranden og var bleg zom en brøndgraverz røv? »Jeg har ikke haft tid til at tage zol, fordi jeg zkulle læze til ekzamen!«. Hvor cool ville det lige være, zpør jeg bare! UHYGGELIGT MØDEKaren Dynemose, cand.mag. i nordisk filantropi, P.H. Lampes Allé 35, 3. sal lidt tv.: Hvor er det sørgeligt, at vi i Danmark har ministre som Søren Pind, der kalder europæiske menneskerettighedskommissærer for idioter, blot fordi de siger sandheden. Forleden var jeg i Politiken Plus Shoppen for at købe en ergonomisk plantegaffel til min datter, og dér så jeg Søren Pind luske rundt og lade, som om han var interesseret i de bornholmske flødekarameller til 59 kroner stykket. Jeg blev meget ubehageligt til mode og undrede mig over, at personalet ikke bortviste ham, for hvor er vi efterhånden henne, hvis fredelige Politikenabonnenter ikke længere kan tage ud og handle uden at møde Søren Pind?
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























