UDENKRIGSK Præsident Obama tøver stadig med at offentliggøre de fotografiske beviser for, at Donald Trump har verdens længste hentehår: »Jeg har selv set billedet af Donald Trump i modvind, og det er ærlig talt ikke noget kønt syn. Jeg er bange for, at en offentliggørelse blot vil inspirere til hævnaktioner imod den amerikanske regering. For eksempel fra Donald Trumps side«, sagde Barack Obama i går. ANNONCE Synes du, at pay-per-view-boksning er for dyrt? Så har vi et tilbud til dig: Se kampen i aften mellem Brian Nielsen og Evander Holyshit som pay-per-hit! Her betaler du kun for de gange, det lykkes en af de to pensionerede nævekæmpere at ramme hinanden! Ring nu på 70 15 90 90 og få plads ved ringvragside! Viaspat SportBIER STILLER KRAVVi har modtaget: 5. maj 2011 Sammenslutningen af Danske Blomsterbier har d.d. holdt summemøde ang. ønsket om, at flere af os skal bosætte sig i hovedstaden med henblik på at producere honning. Der var enighed blandt deltagerne om, at vi ikke uden videre skal kaste os i støvet og sige ja tak. Derfor er vi nået frem til følgende krav: 1 Antallet af blomsterkummer i Indre By skal øges drastisk. 2 Der indføres forbud mod fluesmækkere i sommerhalvåret og om nødvendigt visitationszoner i Indre By. 3 Vore dronninger skal have særlige privilegier. 4 Alle gågader skal åbnes for bitrafik. 5 Hovedstaden skal fremover benævnes Bistaden.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























