TERRORISTNYT

Lyt til artiklen

Terroristen David Deadly oplyste under gårsdagens afhøringer, at han under sit besøg i København købte sjove hatte til venner og bekendte i branchen. GODT NYT FOR UDKANTSDANMARK Under forhalingerne om sundhedsplanen fik Pia Christmas-Møller presset flere forbedringer igennem til glæde for Udkantsdanmark. Skadestuer. Borgere, der har langt til skadestuen, vil i stedet kunne få tilsendt et plaster med posten, såfremt der stadig er omdeling i deres område. Fødselshjælp. Taxavognmænd i udkantsområderne får tilbudt stønneøvelser, så de kan hjælpe, hvis fødslen går i gang på vej til sygehuset. Telemedicin. Udkantspatienter med smerter kan ringe til en telefonsvarer, der vil anbefale dem at tage 2 Kodimagnyl tre gange daglig. Fjernhealing. Et korps af fjernhealere vil kunne behandle hypokondere over meget lange afstande. Patienter med ondt i røven kan få optaget et læserbrev i JyllandsKomposten. OBS! Henrik Sass Larsen truede i går med at trække sin støtte til ATS tilbage, hvis vi ikke bragte hans kommentar til ovenstående sundhedsaftale. I den anledning skal vi oplyse, at Henrik Sass Larsen ikke bryder sig om den. JOBMARKEDETYngre fodboldspillersøger ny klub. Jeg har ikke spillet så mange kampe på det seneste, men har til gengæld markeret mig stærkt uden for banen, hvor jeg blandt andet er blevet båret stangstiv ud fra et diskotek og har smadret en sportsvogn af mærket Aston Martin.

Jeg har endvidere dusket en fotomodel, som (i modsætning til min træner) kun havde godt at sige om mine førstegangsberøringer. Med de nævnte erfaringer i bagagen føler jeg mig nu klar til at træde ind i et job som fodboldstjerne i en europæisk storklub – helst i en by, hvor der er gang i nattelivet og fri hastighed på ringvejen. Niklas Bænkner, London

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her