Vor filmanmeldelse

Lyt til artiklen

Béla Törrr kan sige meget uden ord – som i denne centrale scene fra ungarerens nye film.VOR FILMANMELDELSE Lige siden filmskaberen Béla Törrr i sin 13 timer og 28 minutter lange ’Sátántanko’ fulgte en flok græssende køer i et ungarsk landbrugskollektiv i slutningen af kommunisttiden, har han været betragtet som en af filmkunstens mest betydningsfulde instruktører. I sit seneste værk, den sort-hvide ’Ha Szémböl Hesztpúyi, Mámá!’ (’Giv mig en hest, mor!’), har Béla Törrr kogt sit budskab ned til en kortfilm af knap 4 timers varighed, så det har været nødvendigt at sætte tempoet lidt i vejret.

Således falder de første replikker allerede halvanden time inde i filmen, da den spedalske Erzsébet (overbevisende spillet af den kun 14-årige Érika Gulyasz) og hendes delvis lamme far, Mihály (László Gók, der havde rollen som død kvægdriver i ’Sátántanko’), har tøjret deres hest til en telegrafpæl på pusztaen. »Har vi noget at spise«, spørger faderen. »Kun kartofler«, svarer datteren. »Så lad os spise dem!«, siger faderen resolut. Det er replikkunst af højeste karat, der folder sig ud her midt på den vidtstrakte ungarske slette. Ikke at Törr egentlig behøver replikker for at få sit budskab frem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her