Politi visiterede dansker

Lyt til artiklen

Politiet afviser, at indvandrere diskrimineres, når der foretages visitationer. »Det er rigtigt, at vi visiterer flere medborgere af anden festlig herkomst end dansk, men det er udelukkende for at lære dem bedre at kende«, siger en politalsmand og tilføjer: »I øvrigt kan jeg fortælle, at jeg så sent som forleden undersøgte lommerne på en fyr, der viste sig at være en dansker, som havde taget for meget sol«. LyninterviewBarack Obama, er du taknemmelig over, at det omsider lykkedes at få en aftale på plads om Amerikas Forarmede Staters fremtidige økonomi. »Ja, og jeg har slet ikke overblik over, hvor mange jeg står i gæld til«. Modenyt Selv om de store modehuse har valgt at droppe den københavnske modeuge, som starter i dag, så er arrangørerne fulde af fortrøstning. »Vi kan blandt andet byde på et show af den unge designer Erling Grathland fra Engelsk Herremagasin i Farsø, som vil vise sin nye og spændende fortolkning af den klassiske scooterstøvle«, fortæller udviklingsdirektør i Copenhagen Fashion Week Anne Christine Persson. »Fra det bornholmske modehus Sillefoed-Koehoved kommer vi til at se en dristig version af Nexøhabitten med ekstra store sidelommer, der kan rumme en hel torsk, og baglommer med plads til et par fladfisk«. »Endelig venter jeg mig meget af et af de helt store navne inden for strik, fru Erna Svendsen, der i de seneste år har markeret sig med sin virksomhed ’Ernas Modestrik’ i Brovst. Hun har bl.a. skabt en hel serie busseronner med smukke blomstermotiver«, siger modechefen og tilføjer: »Så når alt kommer til alt, så tror jeg ikke, at publikum vil lægge mærke til, at vi mangler de helt store modehuse i år«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her