NØVLING I CHOK: ELEVER VED INTET

Lyt til artiklen

NØVLING I CHOK: ELEVER VED INTETAf vor skolemodarbejder Niels Buchsewann En chokerende undersøgelse på Nøvling Centralskole har igen ført til kritik af regeringens skolepolitik. Undersøgelsen på den nordjyske skole viser, at der er meget store huller i elevernes viden og kunnen. Således var de fleste børn i de ældste klasser ude af stand til at lægge 15 og 16 korrekt sammen, ligesom mange ikke kunne stave almindeligt forekommende ord som ’mejetærsker’, ’frontlæsser’ og ’gylletank’. Også i geografiprøven dumpede eleverne. Et flertal anbragte således Hobro på Fyn og angav ud fra tre valgmuligheder Finlands hovedstad som Dar es-Salaam. »Nøvling-elevernes basale skolekundskaber ligger på et rystende lavt niveau«, siger stipendiat Jørgen Graven Nielsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som har været ansvarlig for undersøgelsen. »På et enkelt område var børnene dog forbløffende velorienterede. Således svarede de alle som én rigtigt på spørgsmålet om, hvornår en bæver bliver kønsmoden, og langt de fleste kendte endda de latinske betegnelser for henholdsvis den amerikanske bæver ( Castor canadensis) og dens europæiske artsfælle ( Castor fiber)«. »Det er endnu ikke lykkedes os at opklare, hvorfra eleverne har deres omfattende viden om et så marginalt emne som bæverens levevis, men det er naturligvis noget, vi vil spørge deres lærer om. Vi har desværre ikke mødt ham endnu, for da han hørte, at vi var på vej for at lave vores undersøgelse, kom han i tanke om, at han havde glemt sin madpakke, og han har ikke været set på skolen, siden han tog hjem for at hente den«. LEJF & GNAMLERHvæsernes Redaktør skriger: Vi skrev i går, at Michael Jacksons nyeste hit hedder I’m Bad. Det hedder naturligvis I’m Dead. Vi klebager, og det gør hans fans også.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her