EFTERLYSNING Den libyske undergangsregering efterlyser M. Gaddafi. Den savnede beskrives som cirka 165 centimeter høj, slank, halvgammel og med et meget stort ego. M. Gaddafi blev sidst set i Tripoli Lokal-TV torsdag i sidste uge, hvor han var iført dobbeltradet hæruniform, guldtresset kasket samt badesandaler og talte meget usammenhængende. Det frygtes, at han flakker om i underjordiske gange uden at vide, hvor han er. Den efterlyste er en sand mester i forklædninger og kan enten være iført den omtalte uniform samt store solbriller med forkromet stel eller: •Waders og stråhat. •Plisseret nederdel, træsko og styrthjelm. •Et beduintelt. •Skotsk kilt og sækkepibe. •Golftøj og maskinpistol. •Badehåndklæde, turban og lange underbukser. Henvendelser vedrørende M. Gaddafi bedes rettet til Undergangsrådet, 3. Bombehul til højre, 2200 TripoliLYNINTERVIEWMargrethe Vestager og Lars Barfoed, hvorfor foreslår de radikale og de konservastive at nedlægge Integrationsministeriet? »Fordi vi er blevet så godt integreret, at vi ikke behøver det længere!«. MIT VALGNicklas Bænkner, fodboldspilder, London: »Jeg stemmer i hvert fald på den røde blok. Den nuværende regering har simpelt hen ikke gjort nok for os henne på bænken«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























