Sportsinterview

Lyt til artiklen

SPORTSINTERVIEWLandstræner Egil Drillo Olsen, synes du, at det norske landshold greb kampen mod Danmark rigtigt an? »Vi havde på forhånd opgivet at erobre bolden, for hvis man gør det, risikerer man jo at tabe den igen, og boldtab er som bekendt noget af det farligste i moderne fodbold. Så jeg synes sådan set, at vi gjorde det rigtige. Der sker så bare det, at Danmark får to mål, og det er selvfølgelig ikke så godt, for det tvinger os til at gå så langt frem, at et par af spillerne kommer helt op på modstandernes banehalvdel, hvor de føler sig meget utrygge. De pågældende spillere var temmelig rystede efter kampen og er naturligvis blevet tilbudt krisehjælp«. SPØRG OM POLITIKv/ Helle Pip, politisk analytiker Kære Helle Hvorfor tror du egentlig, at Liberablende Alliance har valgt at opstille Joachim B. Olsen? Erling Bundgaard, Randers Kære Erling Der er nok ikke tvivl om, at partiet håber, han kan trække stemmer. Men med mit kendskab til ham vil jeg tro, der er større risiko for, at han støder dem fra sig. PipMIT VALGLotte, hest: »Min stemme går til Charlotte Mulepose fra de konservastive. Som uddannelsesordfører har hun gjort utrolig meget for at sætte skoleridning på dagsordenen. Der burde rejses en rytterstatue af hende foran Christiansborg, hvis der ikke stod en i forvejen«. BREAKING NEWS En helt ny meningsmåling viser, at rød blok har mistet tre stemmer siden i går. Hvis den tendens fortsætter, vil blå blok have flertal om 87 år, oplyser en valgforsker. »Så skulle jeg alligevel have ventet med at udskrive det valg«, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her