Hvor er Gaddafi?

Lyt til artiklen

Mordamar Gaddafi – blandt andet set i Wien og Silkeborg.HVOR ER GADDAFI? Mordamar Gaddafi er i løbet af det seneste døgn blevet set følgende steder: -I udkanten af Tripoli, hvor han ifølge øjenvidner listede rundt med et beduintelt over hovedet. -En nomadefamilie så Gaddafi ride rundt på en kamel og skyde op i luften med en Kalasjnikovriffel cirka 20 kilometer nord for hans fødeby, Stirevit. -Gaddafi dukkede pludselig op på scenen iført gallauniform i tredje akt af ’Den glade enke’ i Wiener Volksoper. Han blev dog ikke genkendt, før han hen mod stykkets slutning stillede sig op og holdt en tale, hvor han i hårde vendinger fordømte USA og Nato for at have udløst borgerkrigen i Libyen. -En pensionist, der var ude at gå tur med sin hund, så i aftes Mordamar Gaddafi på Tværvej i Silkeborg, hvor den rasende eksdiktator slog løs på en kontantautomat, som tilsyneladende havde afvist hans kreditkort. LYNINTERVIEWBalletchef Nikolaj Hübbe. Har det været hårdt at blive hængt ud i pressen? »Ja, men sådan er det åbenbart, når man har næsen langt fremme!«. RETSNYDT Anklageren oplyser, at sagen mod Dominique Strauss-Kahn blev opgivet, fordi stuepigen mest havde det i munden. »Det kommer ikke bag på mig, at sagen ender på denne måde, for det har hele vejen igennem været som at slå i en dyne«, siger stuepigen. BREAKING NEWS Suicidaldemokraterne var i går lige ved at stjæle regeringens finanslovsforslag og præsentere det som deres eget: »Men da vi kom til at kigge nærmere på tallene, blev vi hurtigt enige om at lade være«, siger Henrik Sass Larsen, som ønsker at være anonym.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her