TRAGIKMELDING
Følgende har indtil nu bedt om at blive undtaget fra betalingsringen rundt om København:
En trafikforsker konkluderer, at det nemmeste vil være at indføre en betalingsring, hvor alle slipper for at betale: »Det vil sikkert også øge opbakningen til projektet«, mener han. DSB FÅR KUNDEAMBASSADØR Plingplingpling. Vi byder passagererne velkommen i det forsinkede intercitytog mod Aalborg/Lindholm, der i dag ikke afgår fra spor 7 som annonceret, men fra spor 27 1/2. De finder i dag vogn 31 i vogn 11, mens vogn 27, 28 og 30 på det udvendige display hedder henholdsvis 12, 13 og 71. På denne tur vil toilettet i vogn 30 fungere indtil Korsør. Som en ekstra service vil DSB om lidt sende en kundeambassadør gennem toget med et righoldigt udvalg af ting, man kan brokke sig over. Der er i dag tilbud på to klager og en kop kaffe til 35 kroner. LYNINTERVIEW
Kristian Jensen, i Venstre synes I, at Mogens Lykketoft er for hidsig til at blive formand for Dolketinget. Men skulle det egentlig være bedre med Bertel Haarder?
»Ja, helt bestemt. Bertel er meget stille og rolig, når blot man lader være med at stille ham dumme spørgsmål og i øvrigt sørger for, at han får sin risengrød til tiden!«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























