Politirapporten

Lyt til artiklen

POLITIRAPPORTEN Hvad Københavns Politi har fundet ud af om de personer, der har anlagt sag for uberettiget anholdelse under klimaflopmødet: - »Blandt sagsøgerens Facebookvenner ses adskillige, som bærer partisantørklæder og således må formodes at ville omstyrte den eksisterende samfundsorden«. - »Da sagsøgeren gik i skole, blev han ved mindst to lejligheder sendt uden for døren, fordi han havde forstyrret undervisningen ved at prutte«. - »Sagsøgeren omtales utvetydigt som venstreekstremist på hjemmesiderne racerent.dk og hoejretosser.org«. - »Sagsøgeren blev i 2005 antruffet med en husholdningspung, som formodedes at tilhøre hans mor. Over for politiet hævdede han, at han var på vej hen for at købe kartofler til aftensmaden, men det kan enhver jo komme og sige«. - »Sagsøgeren er sandsynligvis medlem af Pubertære Socialister«. SÅDAN STOPPER VI CRISTIANO RONALDO Stig Tøfting er nu klar med opskriften på, hvordan Danmark kan nedkæmpe Cristiano Ronaldo og vinde aftenens kamp mod Portugal: »Det er helt afgørende, at en eller flere af vores forsvarsspillere inden kampen skaffer sig adgang til sminkerummet og siger ’BØH!’ til Ronaldo for at ryste ham. Desuden bør de sørge for at få bragt hans frisure i uorden, inden der er spillet fem minutter. Skulle det ikke hjælpe, kan de selvfølgelig altid save ham midtover«. FINANSNYDT Finanstilsynet oplyser, at de største tab i den kollapsede Max Bank har fundet sted på disse kontoformer: Mad Max: Lån forbeholdt vanvittige ejendomsspekulanter. Max Muldjord: Landbrugslån for bønder med alt for store armbevægelser. Max Pinlig Plus: Tvivlsomme lån for kunder, der har mistet deres kreditværdighed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her