Vor popquiz

Lyt til artiklen

VOR POPQUIZ Hvorfor udtalte Brystney Spears sig ikke til pressen efter sin koncert i Jyske Bank Beauty Boxen i Herning? Se svaret nederst i organetNU ER DEN HER: DANMARKS NYE NATIONALSANG!Melodi: 'Der er et yndigt land' Der er en yndig mand, han hedder Morten Olsen. Og her er Mortens land, og her er Mortens land. Hans søn han hedder Rommedahl, han spiller bold for Danmark. Hans speed er kolossal, hans speed er kolossal. Vor gamle Morten skal bestå, så længe Dennis sprinter og er så let på tå, og er så let på tå. KUN I ATS: DE UBESVAREDE SPØRGSMÅLSpørgsmål, som oppositionen ikke fik klare svar på under gårsdagens spørgetid i Dolketinget: »Kan statsministeren bekræfte, at flere af regeringens medlemmer kløede sig i skridtet, da Hendes Majestæt Dronningen trådte ind i folketingssalen til Folketingets åbning?«. »Kan udenrigsministeren bekræfte, at han har problemer med stemte s’er i sin engelske udtale, og hvad har han tænkt sig at gøre ved det?«. »Vidste statsministeren, at Henrik Sass Larsen flere gange har spist plankebøf med sprødstegt bacon og løgringe på Tommy Kamps regning, som denne i øvrigt ikke betalte? Og hvis hun vidste det, hvorfor er hun så ikke stået frem med sin viden og lagt opskriften ud på Facebook?«. »Vil kirkeministeren fortælle, om det er rigtigt, at han er hindu og vil arbejde for, at danske køer gøres hellige? Og i bekræftende fald, vil ministeren da sørge for, at køerne udstyres med refleksbrikker, så trafikanterne kan se dem om natten?«. SVAR PÅ POPQUIZ Fordi hun ikke havde nået at lære mundbevægelserne til det, hun skulle sige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her