Lyninterview

Lyt til artiklen

LYNINTERVIEWCarsten Hansen, er du tilfreds med din indsats i dansk politik? »Ja da, og ikke for at prale, men jeg synes allerede, det er lykkedes at sætte mit fingeraftryk på adskillige sekretærer«. DIREKTØR: FOR DÅRLIGT Rigshospitalets direktør, Torben Stentoft, har sendt os nedenstående:. Det er kommet mig for øre, at en af vore patienter er blevet overflyttet fra sin ensengsstue til et rengøringsdepot for at gøre plads til Nato’s generalsekretær, Anders Fjogh Rasmussen. Den pågældende patient har bl.a. klaget over, at rengøringsdepotet ikke var udstyret med en alarmklokke, som hun kunne bruge, hvis der opstod problemer. I stedet blev hun bedt om at banke hårdt i gulvet 3 gange med en gulvmoppe for at få sygeplejerskernes opmærksomhed. Det er naturligvis utilfredsstillende, at patienten dermed har været afskåret fra at komme i kontakt med omverdenen i de perioder, hvor rengøringspersonalet brugte moppen. Men jeg må samtidig understrege, at der var tale om en force majeure-situation, idet hospitalet var helt uforberedt på, at Nato-generalsekretæren ville rykke ind. Det ændrer dog ikke ved, at patienten har krav på en ordentlig behandling, og jeg har på den baggrund bedt rengøringspersonalet om indtil videre ikke at benytte den pågældende gulvmoppe. KAGEKLAUSUL OPHÆVES Indehaveren af virksomheden Agnes Nutcase, Kristian Vangsgaard, oplyser, at han har lyttet til den seneste tids kritik og derfor har ophævet klausulen om, at de ansatte skal betale 250.000 kr., hvis de afslører hemmeligheder om kagekæden. »Det har jeg det helt fint med, for vores ansatte er alligevel så hjernedøde, at de næppe aner, hvad der foregår«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her