SAS: Sådan kommer de ud

Lyt til artiklen

SAS' ledelse udsendte i går vejledningen i, hvordan fyringen af 300 medarbejdere skal foregå. De berørte er samtidig blevet opfordret til at følge pilene i gulvet for at undgå kaos ved udgangene. Dansk landbrug ser alvorligt på ulovlig brug af gødningLandbrugets interesseorganisation Landbrug & Gødevarer har sendt os nedenstående gylletin: Vi har erfaret, at Deres sprøjte har afsløret et illegalt netværk af jyske bag- og landmænd, der importerer ulovlig gift og gødning, som siden er blevet spredt på markerne. Det er naturligvis en rigtig møgsag for os, men vi vil samtidig understrege, at danske vandløb og søer ikke har taget skade, sådan som flere eksperter har postuleret. I hvert fald har det ikke skadet søerne. Alle de af vore medlemmer, vi har talt med, siger, at søerne ikke fejler det mindste, når de sender dem på slagteriet. Bortset fra enkelte liggesår og bidemærker. Når det er sagt, skal vi dog samtidig understrege, at vi i Landbrug & Gødevarer ser med stor alvor på ulovlig brug af såvel kunstgødning som sprøjtegift, og vi skal på den baggrund opfordre regeringen til at gøre det lovligt. Caféteatret manglede manuskript CaféTeatret finder det ikke problematisk at opføre Anders Breiviks manifest som et skuespil: »Vi har gennem nogen tid haft planer om en musical om Peter Lundin, men var ikke blevet færdige med manuskriptet, og så kom vi i tanke om, at Breivik jo har et liggende, som endnu ikke har været opført«, fortæller teatrets kunstneriske leder, Christian Lollike. »Andet er der såmænd ikke i det«. Agentur: Au pair-piger tjener rigeligt Agenturet, som skaffer au pair-piger til danske familier, er imod SF og Enhedslistens krav om at sætte lønnen op: »Pigerne får udbetalt 3.000 kroner om måneden, og det er faktisk rigtig mange penge«, siger direktør Lulu von Osten og tilføjer: »Især når man ikke har tid til at bruge dem, fordi man skal hente børn, lave mad, slå græs, gøre rent, lægge fliser, skifte olie på familiens bil, male lofter, betjene herren i huset og hvad au pair-pigerne ellers foretager sig i bestræbelserne på at udfylde alle de krav om kulturel udveksling, som ligger i ordningen«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her