Hold kæft, hvor er det bare useriøst med al den kritik, der har været i aviserne af min spindoktor, Noa Redington! Som om det var ham, der bestemte, hvad jeg skulle sige og mene! Ja, jeg blev faktisk så vred over de artikler, at jeg straks bad Noa om at lave et talepapir, så jeg kunne give igen på kritikken med det samme! Nogle af de politiske kommentatorer har givet mig det 'gode' råd, at jeg skal sørge for at holde Noa Redington lidt i baggrunden så det ikke virker, som om jeg er afhængig af ham. Men jeg kan slet ikke se problemet! Noa er i forvejen en meget diskret fyr. Om natten ligger han for eksempel i en af børnenes gamle senge, som vi har stillet ind i vores soveværelse, og Stephen og jeg lægger næsten ikke mærke til, at han er der. I denne uge har Noa og jeg været i Seoul, hvor jeg som statsminister skrev under på, at Danmark aldrig vil udlevere atomvåben til andre lande. Det følte jeg, at jeg kunne gøre uden at love for meget, for vi har jo ingen atomvåben i Danmark, medmindre nogen i forsvaret har købt nogle uden at spørge regeringen. Inden vi tog til Korea, holdt vi et lille regeringsseminar, hvor Ole Sohn trak mig til side og sagde, at jeg endelig måtte sørge for at overvære en af de flotte militærparader i Pyongyang, når jeg var derovre alligevel. Men Mordkorea var nu ikke med på rejseplanen, så vi måtte nøjes med at kigge ind over grænsen, hvor nogle mordkoreanske soldater tog en masse billeder af mig og Noa. Desværre forsvandt de lige så hurtigt, som de var kommet, så jeg nåede ikke at spørge, om jeg kunne købe et af billederne. Herhjemme er der en del spekulationer om, hvem der skal køres i stilling til at afløse Villy som formand for SF. Det kan ikke blive lille Thor Möver, for han skal gøre sin skole færdig først, og ham den nye mand, Mattias Tesfaye, duer ikke, for han er jo arbejder og risikerer derfor at skræmme alle de lærere væk, der plejer at stemme på SF. Og det ville ikke være så godt, for vi har brug for alle de vælgere, vi kan skrabe sammen, hvis vi skal have gennemført Suicidaldemokraternes og SF’s reviderede regeringsprogram, 'Færre forandringer'. MEL & FJANGLERHvæsernes redaktør skriger: Vi skrev i går, at klappen var gået ned for den finske kaptajn i Aalborg. Det viser sig nu, at den slet ikke havde været oppe. Det er særdeles bekagleligt med den salgs fjel i aivsen, og for at give den pågældende medarbejder en lærestreg er han nu blevet udkommanderet som håbløs dæksdreng på ulykkesskibet Ramona. Så skal han nok komme til at mærke, hvordan det er at have sammenstød med kaptajnen.